Skip to main content

Medlemsbetingelser

1. Generelt

Følgende betingelser er gældende for dit medlemskab hos Border Line-Dance Club Tønder pr. 28. august 2019. Alle priser, gebyrer og lignende vil altid kunne findes på vores prisside. Vi gør opmærksom på, at ændringer af priser og betingelser kan forekomme, hvilket du kan læse mere om under pkt. 1.2

1.2. Ændring af medlemsbetingelser og priser

Border Line-Dance Club Tønder forbeholder sig retten til løbende at ændre medlemsbetingelser, gebyrer og priser, herunder prisen for dit medlemskab.
Sådanne ændringer kan forekomme i de situationer, der er angivet nedenfor.
De til enhver tid gældende priser, gebyrer og lignende vil altid kunne findes på vores hjemmeside.

Ændringer i priser og gebyrer kan forekomme i følgende situationer:

  • Border Line-Dance Club Tønder foretager større investeringer for at forbedre din brugeroplevelse, hvilket bl.a. kan omfatte udskiftning og modernisering af udstyr og/eller faciliteter.
  • Priserne reguleres som følge af markedsforholdene og samfundsudviklingen, herunder pga. forøgede omkostninger og inflation, indførelsen af nye lovgivningsmæssige krav mv.
    Niveauet af prisstigningen vil blive fastsat forholdsmæssigt ud fra Border Line-Dance Club Tønders forøgede omkostninger.

Ændringer i Border Line-Dance Club Tønders medlemsbetingelser kan forekomme i følgende situationer:

  • Det er nødvendigt for at sikre, at Border Line-Dance Club Tønder overholder lovgivningen
  • Nye faktiske eller privatretlige forhold nødvendiggør en ændring af medlemsbetingelserne

Uvæsentlige ændringer til priser, vilkår og betingelser vil blive varslet ved opslag i Border Line-Dance Club Tønders danselokale og på vores hjemmeside/Facebook.

Væsentlige ændringer til priser, vilkår og betingelser vil blive varslet minimum 45 dage, før ændringen træder i kraft pr. e-mail, ved opslag i Border Line-Dance Club Tønder danselokale og på vores hjemmeside/Facebook.

Ændringer vil altid træde i kraft i forbindelse med ny sæsonstart 1. august og 1. januar.
Såfremt du ikke ønsker at fortsætte dit medlemskab til den nye pris eller under de nye betingelser, skal du opsige dit medlemskab jævnfør opsigelsesvarslet i pkt. 5.

2. Indmeldelse

Du skal oprette et medlemskab i Border Line-Dance Club Tønder, ved at melde dig ind online via Border Line-Dance Club Tønders hjemmeside. Medlemskab er først gyldig når tilmelding og betaling er registreret. Herefter udleveres et medlemskort i forbindelse med efterfølgende danseaften.
Dit medlemskab i Border Line-Dance Club Tønder er løbende og fortsætter indtil det opsiges jf. pkt. 5.

Vi anbefaler, at du opretter en betalingsaftale via betalingsservice.

3. Medlemskabet

2.1 Medlemskab når du er under 18 år eller umyndiggjort

Hvis du er under 18 år eller umyndiggjort, skal du, for at oprette et medlemskab, fremmøde i Border Line-Dance Club Tønder danselokale med din værge eller en af dine forældre. Border Line-Dance Club Tønder forbeholder sig ret til at bede om evt. legitimation.
Hvis du er værge eller forælder, der indmelder en person under 18 år, indestår du for den mindreåriges overholdelse af medlemsbetingelserne.
Du kan kun få et medlemskab i Border Line-Dance Club Tønder, hvis din værge eller forælder står som betaler af dit medlemskab (herefter den ”Anden Betaler”). Den Anden Betaler hæfter for ethvert krav, som Border Line-Dance Club Tønder måtte have mod dig i relation til dit medlemskab. Den Anden Betaler hæfter også for krav opstået i forbindelse med køb i jf. pkt. 4.2

3. Medlemskabet

Medlemskabet er personligt og kan ikke benyttes af andre.
Hvis der sker ændringer af dit navn, adresse, e-mail, telefonnummer eller andre oplysninger, som du har givet ved medlemskabets indgåelse, skal du straks meddele dette til Border Line-Dance Club Tønder. Du er som medlem ansvarlig for, at vi til enhver tid har dine korrekte personoplysninger og e-mailadresse.

Ved oprettelse af medlemskabet accepterer medlemmet, foruden nærværende medlemsbetingelser, også Husets Regler, Border Line-Dance Club Tønders gældende regler om Datapolitik samt modtagelse af meddelelser om ændringer i medlemsbetingelser og andre vigtige beskeder pr. e-mail.

3.1 Medlemskort og anvendelse

Medlemskortet giver adgang til deltagelse på alle aktuelle hold.
Hvis du er helt ny danser giver det endvidere adgang til holdet for absolutte begyndere hvor tempoet er skruet ned og trinene gennemgås mere præcist.

Vi har pt. Følgende hold

  • Absolut begynder – Trin for begyndere
  • Begyndere - Beginner
  • Fortsættere – Improver
  • Oldies – Improver / Intermediate

4. Betaling

Border Line-Dance Club Tønder har løbende medlemskab som gælder for 6 måneder ad gangen i følgende perioder

  • 1. august til 31. december
  • 1. januar til 31. juli (der danses dog ikke i juni gr. sommerferie)

Betalingsfristen er altid 8 dage efter sæson opstart. Denne dato kan variere.
Hvis du aldrig har prøvet at danse line dance tidligere, får du 2 gratis danseaftener inden endelig tilmelding og betaling skal foregå.
Det er dit ansvar at der sker rettidig betaling.

Datoen for nyt års opstart vil blive annonceret i ugeavisen for Tønder, på hjemmesiden samt på Facebook og i Nyhedsbrev.

Det er muligt at oprette et medlemskab med en Anden Betaler, jf. pkt. 2.1.
Den Anden Betaler er, ud over de faste halvårlige udgifter for dit medlemskab, også forpligtiget til at betale de ekstra udgifter og gebyrer, der måtte komme i forbindelse med dit medlemskab i Border Line-Dance Club Tønder. Den Anden Betaler hæfter således også for køb foretaget af dig jf. pkt. 4.1.

Betaling kan foregå via MobilePay eller Netbank, lav gerne en betalingsaftale, med tydelig angivelse af navn og medlemsnummer samt hvad betalingen vedrører. Se øvrige oplysninger på vores hjemmeside.

4.1 Øvrige køb og tilmeldinger

Som medlem hos Tønder Border Line-Dance Club har du mulighed for at tilmelde dig til diverse arrangementer rundt omkring i landet.
Der vil være opslag i danselokalet og på hjemmesiden/Facebook.

Betaling for disse arrangementer foretages i forbindelse med tilmeldingen i klubben, som sørger for samlet tilmelding og betaling til det aktuelle arrangement.
Betaling og tilmelding er bindende efter tilmeldingsfristen hvilket betyder at Border Line-Dance Club ikke kan foretage tilbagebetaling hvis du af en eller anden grund er forhindret i at deltage.
Du kan købe merchandise som f.eks. T-shirt med logo, strygemærker, klistermærker m.m. i klubben hvor afregning sker kontant eller via MobilePay i forbindelse med udlevering.

4.2 Manglende eller for sen betaling

I forbindelse med ny sæsonstart vil Border Line-Dance Club Tønder sende en e-mail med påmindelse om betaling for ny sæson samt betalingsfrist.
Hvis din regning ikke betales rettidigt udsendes en rykkerskrivelse til dig eller den Anden Betaler.
Betales der ikke inden den angivne forfaldsdato, har Border Line-Dance Club Tønder ret til uden varsel at blokere dit medlemskab, så du ikke kan danse.

Hvis betalingsmisligholdelsen fortsætter, har Border Line-Dance Club Tønder ret til uden varsel at lukke for dit medlemskab og til at opkræve alle udeståender til betaling straks.

Du kan ikke danse eller ændre på dit medlemskab, hvis dit medlemskab er blokeret eller lukket ned, før du har betalt det fulde udestående til Border Line-Dance Club Tønder og fremvist dokumentation herfor.

5. Opsigelse

Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab hos Border Line-Dance Club Tønder.

Opsigelsen skal ske skriftligt via hjemmesiden med oplysning af navn og medlemsnummer.

En opsigelse er gældende fra den dag, Border Line-Dance Club Tønder modtager den, og du har modtaget en kvittering for gennemførelsen af din opsigelse fra Border Line-Dance Club Tønder. Du skal som medlem bevise, at du har opsagt dit medlemskab, hvis der senere opstår tvivl om dette.

Border Line-Dance Club Tønder forbeholder sig retten til at opsige dit medlemskab ved manglende betaling jf. pkt. 4.2

5.1 Midlertidig opsigelse af medlemskab (pause)

Hvis du af en eller anden grund blot har behov for at holde en pause med at danse, f.eks. gr. Sygdom eller lignende, er det muligt at sætte dit medlemskab på pause.
Dette skal dog aftales med kassereren.

En midlertidig pause kan højst vare en halv sæson. Dvs 6 måneder.
Herefter udmeldes du fra klubben hvis du ikke har meldt dig tilbage igen, og du skal igen tilmelde dig via hjemmesiden.

Medlemskab på pause medfører at du:

  • ikke betaler kontingent
  • ikke må danse
  • mister alle dine medlemsfordele
  • mister retten til at stemme

5.2 Tilbagebetaling i forbindelse med opsigelse

Kontingent tilbagebetales ikke i forbindelse med opsigelsen.

Der er dog undtagelser:
Hvis bestyrelsen beslutter at lukke et hold på grund af manglende tilslutning eller andre årsager og du derfor ønsker at opsige dit medlemskab, kan kontingent tilbagebetales for den resterende periode i indeværende sæson, hvilket vil svare til det antal dansedage der er tilbage.


6. Særligt for passivt medlemskab

Medlemsbetingelserne er også gældende for passive medlemmer med enkelte undtagelser.:

Passive medlemmer

  • kan deltage i klubbens arrangementer på lige fod med aktive medlemmer.
    I tilfælde af begrænset deltager antal, har aktive medlemmer dog fortrinsret
  • kan ikke deltage aktivt i forbindelse med holdundervisning
  • har ikke stemmeret ved generalforsamling o.l. (se vedtægter)
    er ikke valgbare til bestyrelse o.l. (se vedtægter)

7. Husets regler

Som medlem accepterer du "husets" regler

Vi beder dig om at følge vores husregler. Det sikrer en optimal danseoplevelse for alle.
Har du spørgsmål til nedenstående regler, kontakt da venligst instruktøren eller bestyrelsen.
Ud over disse regler kan du finde mere om etikette på dansegulvet på vores hjemmeside.

REGLER FOR OPFØRSEL

  • Vi ønsker, at alle skal have en god oplevelse, når de danser hos Border Line-Dance Club Tønder. Derfor forventer vi en positiv omgangstone med respekt for hinanden.
  • Ikke alle er på samme danse niveau. Nogle skal have lidt mere gennemgang end andre, og det skal accepteres af alle.
  • Instruktørens anvisning skal til enhver tid følges og står ikke til diskussion.
  • Hvis du af en eller anden grund træder ud af rækken og ikke danser med, forventer vi at du dæmper stemmen ved privat snak, så du ikke forstyrrer undervisningen for de andre.
  • Trusler og vold medfører, at du bliver bortvist og udelukket fra Border Line-Dance Club Tønder.
  • Det er ikke tilladt at udøve privat virksomhed i forbindelse med medlemskabet.
  • Det er dog tilladt at medbringe eget danseudstyr til privat salg.

BEHANDLING AF UDSTYR

  • Musikanlægget betjenes som udgangspunkt af instruktøren med mindre andet er aftalt.

BEKLÆDNING

  • Der er ikke specielle krav til beklædning, vi anbefaler blot behagelig påklædning og fornuftigt fodtøj til at danse i. Støvler eller dansesko.

MEDLEMSKORT OG ADGANG TIL DANSELOKALET

  • Medlemskortet er personligt, og du skal medbringe det hver gang.
    Skal bæres synligt under dansen.
  • Danselokalet er for medlemmer. Det er dog tilladt at medbringe gæster for at kigge på.

MOBIL

  • Mobiler skal sættes på lydløs.
  • Gå ud af rækken hvis du har brug for at tale i mobiltelefon, gerne helt ud af danselokalet for ikke at forstyrre.

OMKLÆDNING & MEDBRAGTE TING

  • Evt. omklædning kan foregå i omklædningsrummet.
  • Vi anbefaler at du tager værdigenstande med ind i danselokalet.
  • Du har selv ansvaret for medbragte ting.

ADRESSE

Der Tanz findet statt inTønderhallerneSønderlandevej 4, 6270 TønderMultisahl

KONTAKT

Vorsitzende: Karin AagaardKassierer: Jette NielsenVorführung: Mie Jørgensen

BEZAHLUNG

MobilePay 35213 Sydbank 7990-1057624IBAN: DK9679900001057624BIC/SWIFT: SYBKDK22
©2017 - BORDER LINE-DANCE CLUB TØNDER - CVR 31922135 - MEDLEM AF DGI